Karantæne

Idet der er påvist Corona virus hos LUX rotter, vælger jeg som det mest naturlige at gå i 8 ugers karantæne.
Jeg har været LUX Rotters underbo indtil for få dage siden, og jeg har jo derfor selv samme problematik – det behøver jeg ingen blodprøve fra mine egne dyr, for at kunne “erkende”; når de er ramt, så er jeg også.
Hvor det stammer fra oprindeligt er ukendt og egentligt mindre vigtigt, for vi rottefolk er så sociale, at vi alle har besøgt hinanden på kryds og tværs og dermed er “lige gode om det”. Rigtig mange er dermed gået i karantæne, i det vi har besøgt hinanden og dermed ikke kan udelukke smitte fra nogen – og det bliver nogle lange uger, hvor vi vil være “isoleret” fra vores sociale hyggedag hos hinanden.

Karantænen for DK Nadezda’s rotter betyder for så vidt ikke det helt store. Jeg har ingen kuld under overvejelser eller lignende før i det nye år alligevel, så det vil ikke få den store betydning for mig, ud over lidt besværligheder her og der.
Rundt om i Danmark har det dog betydning for rigtig mange rotte opdrættere, da de sidder med kuld på vej, fødte unger, unger som skulle være flyttet hjemmefra, folk der skulle have rotter hjem til sine grupper osv osv. – det bliver en rigtig lang ventetid for alle og det desværre kan blive både en problematisk og dyr ventetid nogle.

Karantænen for mig og mit rottehold indebærer:
- Jeg holder 4 timers karantæne væk fra egne rotter før og efter jeg besøger andres rotter – hvis jeg besøger andre rotter.
- Jeg kommer ikke i dyrehandlere med rotter i karantæne perioden overhovedet.
- Rotteejere, som ønsker besøg hos mig, skal holde 4 timers karantæne væk fra sine rotter inden de besøger mig.
(Corona virussen er luftbåren og derfor, skal man være i et helt andet hus end rotterne – ikke bare i et andet rum.)

Corona virus er også “kendt” for at give SDA hos rotter, men pt. er det kun corona som er påvist via blodprøve, og det skal  testes endnu en gang, om for at være sikker på, at det er SDA eller om det er testet positivt på corona grundt lungebetændelse. Indtil nu har vi heldigvis været forskånet for et såkaldt “SDA udbrud” med mange syge rotter.

Jeg håber, at vi i Danmark slipper let og uskadt igennem denne karantæne periode; hvor ingen får syge rotter eller nogle falder fra. Jeg håber ligeledes DK Nadezhda’s Rotter fortsætter ufortrødent på den anden side af karantænen, som slutter samtidig med LUX Rotters – d. 12. 12. 2011, og bruger karantænen som et pusterum til, at gå og nusse ekstra om rotterne.

http://www.lux-rotter.dk/sda—karantaeligne.html

1 Response to "Karantæne"

  • DNA says:
Leave a Comment